Jeg har fået et Flip

Jeg har aldrig haft ambitioner om at blive videopodcaster – men jeg må sige, at efter jeg fik mit Flip Video Mino, har det været en sand fornøjelse at optage, overføre og uploade videoer.
Det flippede ligger ikke så meget i, at man bare tænder og trykker og optager og stopper. Nok mere i, at man ved at trække i en lille knap på siden “flipper” et USB-stik op, som stikkes i et USB-stik på laptoppen. Hermed åbner der sig et stykke software, som giver mig flere muligheder – at uploade direkte til min YouTube-side, gemme på harddisken, emaile videre og flere andre nemme og hurtige måder at dele videoerne på.
Jeg måtte slippe lidt under en tusse for det i BestBuy i USA, men så blev der også penge til en “gorillapod”, som gør, at jeg kan sætte videokameraet op alle mulige steder.
Se de videoer, jeg har optaget på min engelske blog Thepodjournal.com
Flippet, ikk´?
UPDATE 25. september – det software, som er indbygget i The Flip er så tilpasset amerikanske tastaturer og styresystemer, at jeg har oplevet problemer med at uploade og håndtere videofilerne på flere computere. The Flip er ikke til salg uden for USA, kan ikke bestilles online, så det er en god idé at vente til der kommer en udgave til Europa/Danmark.




