Læste en ikke-historie i dagens Politiken, som nok kan berolige den mere etablerede medieverdens ansatte.

Danske blogs er ikke en trussel for de etablerede medier. Dertil er der for få af dem, der betyder noget.

Sådan cirka er konklusionen. Men er det ikke mere sådan, at de etablerede medier skal føle sig truet af MÆNGDEN af blogs, mangfoldigheden, tilgængeligheden af blogmediet, i stedet for at forvente, at nogle få blogs fejer hele den danske, professionelle journaliststand af pinden? Og hvis de ikke gør, så er der ingen fare.

Artiklen er skrevet af to medarbejdere på Cision, som har lavet en liste over, hvilke 500 danske blog, der linkes mest til, og top ti bør ikke få journalister til at ryste i bukserne, konkluderes det. Uriasposten er en højreorienteret blog, Slagt en hellig ko er en meget personlig blog, Kim Elmoses Mediehack handler specifikt om nettet og medierne. Og sådan forstætter det ned af listen, og et eller andet sted dernedad ligger nærværende www.podblog.dk eller www.skolepod.dk, som jeg også forfatter.

Der er himmelvid forskel på dét, jeg skriver på min blog, og så dét, jeg skrev som journalist. For det første skriver jeg om min niche, nemlig podcasting, podcasts og podblogging – jeg skriver for mig selv, og jeg skriver af mig selv og ikke for at tjene min løn hjem hver måned.  Jeg har ingen ambitioner om at overflødiggøre journalister på noget medie, ingen af de bloggere eller blogs, jeg kender, har den ambition, og jeg kender ingen, der har forventninger om, at bloggere om ti år har erstattet traditionelle journalister.

Men jeg kender mange, der forudser, at de traditionelle medier som sådan godt kan føle sig truet. For vi bruger mindre tid på dem. Vi bruger mere tid på at læse blogs, bevæge os rundt i sociale medier, selv at skrive blogs og lave podcasts o.m.a. Og den tid må naturligt gå fra de traditionelle midler.

Jeg kan simpelthen ikke nå at læse en papiravis, høre fem radioaviser, se to tv-aviser og læse tre ugeaviser, for ikke at tale om ugeblade og magasiner. Hold da op. Hvornår skulle jeg nå dét. Når jeg skal nå at skrive tre blogs, lave to podcasts, høre følge 35 podcasts i iTunes og 320 feeds i Feeddemon. Jeg læser mindst ligeså meget som jeg gjorde for år tilbage, men det er online, det er niche, det er personlige, sociale,  professionelle og faglige medier -  traditionelle, etablerede medier – dét kan man vist ikke kalde dem.

Danmark er på vej mod at have 100.000 weblogs. Dét må vist siges at være en succes for mediet. Om den kritiske masse er nået, det er spørgsmålet. Jeg tror ikke, at danskerne skriger på flere blogs, men der skal nok være endnu flere danskere, der skriger på at have en blog. Det tager heller ikke mere end fem minutter…for nogen.

Det er klart, at det ikke er gået med podcasts som med blogs. Det tager tid, det koster flere penge, og det kræver kompetencer, som mange ikke har, at producere lyd eller video. Så man kan ikke sige, at podcast-mediet har oplevet en succes – endnu. Den kritiske masse er ikke nået. Det er der mindst ti grunde til – og heldigvis er det meste noget, som vi kan gøre noget ved:

1. De fleste kender stadig ikke mediet

2. De færreste véd, hvordan man finder gode podcasts

3. De færreste ved, hvad man gør for at abonnere på podcasts, når man finder dem

4. De fleste bærbare afspillere understøtter ikke at abonnere på podcast

5. Mange podcastportaler er for uoverskuelige

6. For få danskere har lang transporttid

7. De fleste podcastere formår ikke at promovere deres podcast

8. Rigtig mange podcasts er ikke værd at se eller lytte til

9. Mange websites og blogs med podcasts er ikke brugervenlige nok

10. Hvad mener du er grund nummer 10?