Så vil Gramex have penge af podcastere!!
Betal 561,21 kr om måneden!
Torsdag ved 13-tiden lå den samme besked i to hold podcasteres mailbokse. Måske har endnu flere fået samme mail…?
Mailen kom fra Gramex, som radio- og tv-stationer normalt aftaler med, hvor meget de skal betale for lovligt at bruge musik i deres programmer. Gramex sikrer, at musikkens ejere modtager betaling, når deres musik anvendes offentligt.
De to modtagere er vel at mærke ikke musikpodcastere. Så langt fra.
Ingen af podcasterne har været på pladehylden og fundet musik til deres podcast eller på anden måde spillet musik, som er udgivet af pladeselskaber eller medlemmer af KODA. Ikke så vidt, jeg kender til.
Den ene, “Så er der tegnefilm”, med Martin Houlind har en kending i start og slut og så nogle få minutters citater af tegnefilm i hver episode.

Hvem skal nu betale? Podcasterne David og Dennis skal betale for at podcaste - over 500 kroner om måneden.
Heller ikke David Bjerre og Dennis Rosenfeld kan ligefrem kaldes musikpodcastere. Deres Dobbelt D´s Definitive DVD Podcast handler om film på DVD.
Aftalen gælder radio- og tv-stationer
Men ligesom KODA har besluttet at kræve penge af musikbloggere, som bruger musik udgivet af KODAS medlemmer, så har Gramex altså nu tænkt sig at kræve penge af podcastere, som bruger musik. I henhold til en aftale, som de linker til i mailen.
“Ved Podcast forstås tidligere udsendteradio- eller tv-udsendelser via internettet (herefter benævnt Podcast).”
Jeg undrer mig over, hvordan denne aftale er forhandlet på plads og med hvem, før den blev lagt på nettet ved årsskiftet.
Ingen podcastere, herunder heller ikke mig selv, har følt sig omfattet.
Aftalen taler ikke om podcastere, som ikke er radio- eller tvstationer, der bare genudsender deres indhold.
Ikke desto kræver Gramex i mailen til podcsterne, at de skal udfylde et rapporteringsskema en gang i kvartalet og betale 561,21 kroner om måneden – hvis det er en ikke-kommerciel blog, som har mellem nul og 12.000 downloads om måneden.
Vederlaget stiger, hvis der er flere downloads, hvis andelen af musik er større, og hvis der er tale om en kommerciel podcast. Og stiger endnu mere, hvis der er mange downloads og afspilninger. Se priserne.
Der er flere ting, jeg gerne vil spørge Gramex om
- Hvor mange podcastere har I mailet til?
- Hvorfor lige torsdag den 10. november efter frokost…?
- Hvis aftalen omfatter radio- og tv-stationer, hvorfor kræver I så penge af podcastere?
- Hvorfor skulle podcasterne høre ind under en aftale med Gramex og ikke KODA? (Podcast er ikke en valgmulighed her)
- Hvad får jer til at opkræve vederlag af podcastere, som ikke bruger musik udover kendingsmelodier?
- Ved I, at der findes podsafe musik – dvs. musik, som ikke er udgivet af pladeselskaber, men under en særlig licens, så de kan spilles i podcasts?
- Hvorfor nævner I ikke den mulighed, at podcasteren fjerner evt. “ulovligt” anvendt musik?
- Hvorfor skal en ikke-kommerciel podcast næsten uden musik koste over dobbelt så meget om måneden som en blog med musik?
- Kunne I ikke tænke jer at gå i dialog med podcasterne, ligesom KODA har gjort med musikbloggerne, INDEN I laver en “aftale” på deres vegne?
Der er da nok at snakke om…






OK rimelig uimødekommende mail de kunne forfatte der. Virker meget lidt visionært.
Christiane
Det lyder som en oplagt ekstraudgave af Podjournalen.
/lmss
‘Når I podcaster, skal I have en aftale med Gramex’.
Hvad hulen?
Og hvis man laver sin kending med podsafe musik og lidt Garageband, hvad så?
Det virker som om der er tale om en ung og noget uerfaren medarbejder. Og papiret er jo taknemmeligt.
Ak ja…
Det er et meget Kafka-agtigt brev: “Når I podcaster, skal I have en aftale med Gramex” – ifølge hvem? Gramex? Loven? Kulturministeriet? Det ligner jo også til forveksling en spam-mail afsendt til en ukendt modtager fra en anonym afsender.
Hvad der dog falder mig særligt for brystet er at vi hårdtslidende hobby/amatør-podcastere — ildsjælene der brænder for deres sag derude — nu skal betale i dyre domme for at komme til orde. Det er lige før jeg vil svinge mig op på den store hest og råbe “ytringsfrihed”. I gymnasiet er vi jo ved (lettere forsinkede ganske vist) netop at omstille os til at blogs og podcasts er den moderne udgave af læserbreve og kronikker. Men det ser godt nok sort ud lige nu…
Er ligeså forundret. Modtog samme mail og tænkte skal jeg betale fordi jeg har et lille lydstykke i starten af mit podcast for Trendsonline.dk, glem det!
Jeg fjerner mit spaceman theme song og laver min egen lyd i garageband.
Derefter ignorer jeg Gramex eller begynder en smædekampagne på dem på vores blog.
God nat og til Gramex!
Daniel Laursen
Founder @ Trendsonline.dk
Jeg forstår godt, at I er forundrede, og sagen er langt fra afgjort. En journalist fra Politiken er på sagen, og vi håber selvfølgelig, at Gramex tager imod tilbuddet om dialog.
Retter i skytset den rette vej ?
Det er jo ”blot” en lovgivning Gramex administrere på vegne af kultur ministeriet / kulturministeren.
Hvad siger ministeren ?
Gå dog efter bolden – ikke manden.
Her er manden = Gramex
/Frans
Det er muligt, Frans, men så må vi da først se på, om Gramex administrerer den lovgivning rigtigt og laver de rigtige aftaler. I første omgang er det de famøse emails, der er emnet.
Har Katpod også fået mail?
Gramex’ direktør udtaler til Politiken: »Hvis der er tale om brug af vores medlemmers musik, er det jo korrekt, at vi skal opkræve penge. Men det er klart, at hvis der er tale om en misforståelse, er vi parat til at indgå i en dialog for at få løst den sag til gavn for alle«.
Nej, John R. Kristensen, I skal simpelthen stikke piben ind og kun sende et sådant brev ud, hvis I konstaterer snyd. Punktum færdig.
@Podblog – Tja… Det er måske mere et spørgsmål om man går efter formen eller efter indholdet.
Resultat orientering eller snak om snak.
Journalister og forfattere er selv, og det er helt rimeligt, på mærkerne med rettigheder til egne værker.
Så det burde derfor ikke overraske den gruppe, med mindre vi er ude i noget med: “os og så de andre….”
Der hvor katpod.dk bruger musik - der har de indgået aftale direkte med rettighedshaveren – der hvor det er krævet.
Argumentation – som det sker i artiklen, at der er tale om private podcastning holder den?
Kan man udgive noget offentligt og så kalde det privat?
/Frans
@Frans: Det er Gramex og ikke kulturministeren der sender trusselsbreve ud til uskyldige mennesker. Der står vel ikke noget i lovgivningen om at man skal betale til Gramex hvis man ikke benytter musik.
Trusselbrev læser jeg det ikke som – men en meget dårlig formuleret henvendelse fra Gramex.
Det falder klart tilbage på Gramex – at de vil lægge navn til det.
Om en given modtager af brevet er skyldig i noget eller ej, kan vi andre næppe vide.
/Frans
@alle Ny udvikling og af den positive slags – skal nok blogge så snar facts er helt på plads. Men nej, det var ikke nødvendigt at hive Kulturministeren ind over
Gramex er på retræte.
Læs hele aftalen her:
http://www.gramex.dk/Nettet/~/media/Files/__Musik_paa_nettet/11_06_24_Podcast_aftale.ashx
Der står det klart at det drejer sig om podcasts der indeholder musik fra IFPI Danmarks medlemmer. Dvs. hvis musikken er podsafe eller hjemmekomponeret er det hele en fis i en hornlygte, som i roligt kan ignorere.
@sune Den formulering har jeg ikke set før. Gramex er ved at ændre aftalen, så podcasterne ikke rammes på den måde, der var lagt op til i mailen.
@sune Nej, det er ikke klart. Jeg synes, det er noget forvirrende, hvad der står i den aftale – de roder rundt i “podcast” og “episode”, og der står at det gælder radio- og tv-udsendelser. Mailens formulering er helt anderledes. Kort sagt, det er noget rod, som Gramex tilsyneladende også retter op på.
@Sune
Problemet er, at i mailen stod der: “Når I podcaster, skal I have en aftale med Gramex”.
Og på hjemmesiden står der “Når der er inkluderet musik i et podcast program, skal du indgå en aftale med os”.
Begge dele er jo forkerte.
Jeg støtter også 100% op om Torbens kommentarer.
I eftermiddags snakkede jeg med en medarbejder hos Gramex, som var af den overbevisning at den famøse email og dens firkantede revolver-retorik skulle ses som en mulighed for at få en dialog igang mellem Gramex og den enkelte podcaster.
Og jeg deler Karin og Davids skepsis mht. Gramex’ viden om hvad podcasting i det hele taget er. De har i hvert fald morderligt svært ved at definere det over for podcasterne…
@Sune, jeg synes, at Gramex skal gå efter at få en fælles aftale i overenstemmelse med vilkårene for podcastere internationalt. Så kunne de måske også lære noget af os om, hvad podcasting er http://www.podblog.dk/gramex-pressen-og-podcastere-til-tasterne/
Nogen burde slæbe Gramex i retten for injurier eller lignende.
@idsantos
Dertil er Gramex brev henvendelse vel alt for ubehjælpsomt formuleret – at det tjener noget formål.
/Frans
Apropos Gramex’ bommert har tyske GEMA lige opkrævet betaling for Creative Commons musik der blev spillet til en event i Leipzig.
Det er åbenbart noget svært at holde styr på hvilke kunstnere man har i sit medlems-kartotek – så er det heldigvis meget nemmere at sende “Du skal betale” henvendelser ud til folk.
http://torrentfreak.com/music-rights-group-claims-money-from-creative-commons-event-111114/