Podcast til hele verden – ikke kun din egen
Har du også oplevet, at en amerikansk podcaster tager for lidt hensyn til lyttere/seere uden for USA?
Der er stor forskel på at være eks. dansk podcaster og så amerikansk. Hvis en dansker podcaster på engelsk, er det med et ønske om at nå ud til hele verden. Men en amerikaner, som podcaster på engelsk, tænker måske ikke så meget på, at lytterne kan være flere hundrede forskellige nationaliteter og bor over hele verden.
På New Media Expo i Las Vegas har jeg en panelsession med tre podcastere, der ved, hvad det vil sige at podcaste globalt. Her er mit blogindlæg på den officielle blog som optakt til konferencen.
Du må meget gerne give mig nogle eksempler på podcasts, som er særlig gode eller dårlige til at inkludere sit oversøiske publikum. Eksempler, som jeg kan tage med i diskussionen med panelet.





Filmspotting har altid været gode til at være opmærksomme på deres internationale publikum. De inviterer altid perspektiver fra andre lande og gør deres bedste for at udtale navne og steder korrekt (velvidende at de er dømt til at fejle). Mener også de har mødtes med lokale fans når de har været i udlandet.