Podblog og PodJournalen

Karin Høgh, podcasting-konsulent og journalist
blogger og podcaster her om
udbredelsen af podcasting i Danmark

Hvad er en podcast?

Du behøver ikke have en iPod for at høre eller se podcasts.

Du kan bruge computeren, en hvilken som helst anden mp3-afspiller, en mobiltelefon, en multimedieafspiller, en pda.

Det smarte ved podcast er, man kan abonnere (som regel gratis) på dem og automatisk få nye episoder overført til sin computer og gøre med dem, hvad man vil. Man kan høre dem på computeren, man kan overføre dem og tage dem med på en afspiller, eller hvis man har en laptop, kan man tage den med sig og bruge den som en bærbar afspiller.

Podcast er en slags radio eller tv med en pauseknap – du bestemmer selv, hvornår du vil høre eller se.

http://www.podblog.dk/wp-content/podcasts/Podcatching_haefte.pdfNår iPoden er så populær, skyldes det, at den fungerer sammen med iTunes, så man blot behøver forbinde kablet mellem iPod´en og usb-stikket i computeren, så synkroniseres iPod´en, det vil sige, at man automatisk får overført de episoder, man ikke har hørt eller set.

Du kan også bruge programmet Juice, som også fungerer både på Mac og PC.

Hvis du vil have en meget grundlæggende og grundig instruktion i at “abonnere” på podcasts, så har jeg skrevet et instruktionshæfte, som du kan få gratis ved at indtaste din mail.


Indtast e-mail og få tilsendt e-bog