11 januar 2010 0 Comments

Fem år med to PR-veteraner

FIR

FIR

Det er ikke mange, der kan holde fem års jubilæum inden for podcasting.

Den 3. januar 2005 begyndte Shel Holtz og Neville Hobson at sende For Immediate Release.

Jeg selv begyndte at udgive PodJournalen den 22. juni 2006. Halvandet år senere.

Mens jeg er nået lidt over 30 episoder, så har For Immediate Release nu passeret 514 episoder.

Lytterne til podcasten skal stramme sig an for at følge med. D´herrer Holtz og Hobson sender to gange om ugen om det nyeste inden for PR, sociale medier, podcasting og blogging, osv. Med korrespondenter over det meste af kloden – plus ekstraudgivelser i form af interviews.

Hvordan de to når at PRODUCERE så mange episoder, det er mig en gåde. Jeg selv har svært ved at følge med som lytter. Men det er den podcast, der er øverst på min liste. Episoderne varer sjældent under en time, og kvaliteten er så høj, at man taber pusten. Jeg ved jo, at de har mere end fuldtids arbejde begge to, er eftertragtede talere over hele Verden, og de blogger begge fænomenalt godt på “A shel of my former self” og “Nevillehobson.com”

Jubilæums-episoden #514 er i sig selv en historisk gennemgang af podcasting , blogging og sociale mediers historie. Jeg glemte vist at sige, at de to også har skrevet bogen “How to Do Everything with Podcasting”.

Synes du om dette indlæg?

Leave a Reply

UA-2611424-1